Hillerøds hyggeligste køreskole

En anderledes køreskole med plads til alle

Det er ikke nemt at tage kørekort, men jeg vil gøre alt for at hjælpe dig godt på vej til at blive en sikker, tryg og dygtig bilist

Du bliver kun undervist af mig, Rikke Martens. Det gælder både i teori og kørsel på vej. Jeg husker dig, og jeg husker dit navn første gang du er her. Du er ikke blot en i mængden, når du er elev hos mig. Mit mål er at gøre dig tryg og sikker gennem hele forløbet.

Tilmeld dig her

Der er maksimalt 9 elever på et hold. Det gør, at man har mulighed for at stille spørgsmål og få svar på dem og også, at man måske har mere lyst til at sige noget. Se eventuelt under punktet “særlige udfordringer”, hvis du eventuelt har behov for undervisning på endnu mindre hold.

Alle lærer forskelligt og i forskellige tempo. Derfor er jeg meget fleksibel i min undervisning. Fleksibiliteten hos mig går blandt andet ud på, at jeg tager jeg højde for, hvis du har brug for at køre ekstra mellem dine teoriundervisninger. Derudover bliver du ikke dikteret et bestemt kørselstidspunkt, men får et valg af tidspunkter, så du kan vælge en tid der passer ind i dit program.

Undervisningen foregår i hyggelige hjemlige omgivelser, hvor alt ikke ligner det du lige kommer fra: skole eller arbejde. Teorilokalet er indrettet med lænestole og sofa, så du sidder rart, når du er til undervisning. Og så serverer jeg også altid slik, sodavand, kaffe, te og kakao til teoriundervisningen.

Kørerlærer Rikke Martens

Jeg er 51 år, og jeg har været kørelærer siden 23. juni 2011. Når jeg underviser mine køreskoleelever lægger jeg vægt på, at mine elever er trygge, og at de bliver nogle dygtige bilister bagefter. For mig handler det ikke kun om at få mine elever til at bestå en prøve. Det handler i endnu højere grad om at lære mine elever at være ansvarsbevidste og sikre bilister, når kørekortet er i hus Privat bor jeg i Hillerød sammen med min familie og mine fire dejlige hunde, som du også kommer til at møde, når du kommer til teoriundervisning hos mig.

Køreskolens bil

Din praktiske køreundervisning foregår i en Ford Kuga.

Anmeldelser fra tidligere elever

Kontakt Rikke Martens